Hvidovre Avis d. 20. april 1972.

Aktuelt cirka d. 17. april 1972

Årbog 1972 af Kent Olsen
Uhyggelig match
Jens Ulv atter med i stedet for Henrik Jacobsen, og Allan Mathiasen havde comeback og var med i stedet for Finn E. Christensen.
Man troede, at Hvidovre sidste år havde brudt myten om og skrækken for Vejle. Nu blev tidligere tiders forhold genoprettet — så eftertrykkeligt endda.
Vejle spillede sit smukke, flydende og effektive fodboldspil, når det er bedst — og for modstanderne værst. Tidligt var Hvidovre et slagent hold, og til sidst var det kun et uhyggeligt spørgsmål om nederlagets størrelse.
Karsten Lund lagde tidligt for — 1-0 efter kun to minutters spil. Midt i halvlegen øgede Tommy Hansen. Hvidovre havde en god periode i begyndelsen af 2. halvleg, og Kaj Wagener reducerede. Men Vejle fik hurtigt overtaget igen, og med mellemrum scorede Tommy Hansen (to gange), Jørgen Marcussen og Allan Simonsen.