Fra medlemsblad nr. 5 1979 af Finn Cyril
Lokalopgøret i Valby Idrætspark blev en noget tam affære set med Hvidovreøjne. Store Lars Larsen satte Frem i gang med et utroligt heldigt frisparksmål, hvor bolden ramte Sten Hansen og skiftede retning, således at Bjarne Lohse, der havde come-back, blev totalt snydt. Vi kom bagud med 0-2, inden Poul Arne Andersen på et flot hovedstød scorede efter fremragende forarbejde af Finn Johansen. På dette tidspunkt havde vi Frem trykket helt i bund, men desværre halvklarede Bjarne Lohse et langskud, så han tabte bolden ned foran en Frem-spiller, der øgede til 1-3.