Fra Hvidovre Avis 4. april 1979 fra Niels Nielsens scrapbøger.

Fra medlemsblad nr. 2 1979 af Finn Cyril
Årets første turneringskamp var i Idrætsparken, hvor modstanderen var KB, og hele 6.100 tilskuere var mødt op med forventningens glæde lysende ud af øjnene. Hvidovre startede klart bedst og havde KB'erne helt på hælene i hele første halvleg, men KB kom alligevel foran 1-0 inden pausen. KB scorede til 2-0 i anden halvleg, hvilket blev kampens resultat, der nok var blevet anderledes, hvis Hvidovres 12. mand Hans Aabech havde scoret på den store chance, han havde ved stillingen 1-0. Dagspressen var i det store og hele meget tilfreds med Hvidovres indsats, og især Birger Pedersen blev overhængt med superlativer, hvilket var yderst fortjent.