Steen Knudsen blev kendt som en hård hund, og det er korrekt, at han gik til stregen, og nogen gange over. Efter kampen på Hvidovre Stadion mod OB d. 29. juni, skriver Jens-Carl i Berlingske Tidende: "Meningsløs vold i Hvidovre". Hvidovres træner, Leif Sørensen, udtalte til samme: "Steen Knudsens forseelse var lidt voldsom, men alt i alt var der da ikke noget at pibe over. Jeg er tilfreds med, at mit hold ligger så godt. Det har været en fornøjelse at have været træner her i foråret".
- I 1975 fejrede HIF 50 års jubilæum.
- Michael Christensen, kamprekordholder og senere direktør (2000-2007), scorede sit første divisionsmål i foråret ude mod Middelfart
- I hjemmekampen mod Glostrup IC, blev Glostrup's andet mål scoret af Jan Sørensen, senere manager i HIF
- Michael Christensen fik rødt kort hjemme mod Kastrup for en eftertackling, og endvidere ude mod IHF for to gule kort
- Til jubilæumskampen var HIF forstærket med 3 udlands-professionelle. Jørgen Henriksen (Utrecht), Sten Ziegler (Roda) og John Steen Olsen (Feyenord)
- Holdet blev trænet af Leif Sørensen
- HIF lå nummer 3 efter halvdelen af turneringen med 20 points
- Kastrup og OB rykkede op i første division
- Brønshøj og Middelfart rykkede ned i tredje division

Hvidovre Avis januar / februar 1975.
