Frederikshavn - 9 officielle kampe
Oprindeligt etableret d. 24. juni 1931, som Frederikshavn forenede Idrætsklubber. Det startede som en sammenlægning af klubberne Frederikshavn Idrætsforening af 1900, Frederikshavn Boldklub, Frederikshavn (Old Boys) Cricket Klub, og Frederikshavn Svømme- og Gymnastikforening. Klubbens storhedstid fandt sted ad to omgange i 1960'erne og 1970'erne, hvor klubben lå i bedste række (1. Division).  I 1960-62 havde man bl.a. en af Danmarks bedste fodboldspillere gennem tiden, Harald Nielsen (Guld-Harald) på holdet. Siden sidste deltagelse i 1. division (1977-78) har man været helt nede og vende i serie 2. I 2001 blev den oprindelige foreningsstruktur opløst, og FfI - Fodbold er i dag (2026) en selvstændig klub. I 2004 var der planer om at overføre det konkursramte fodboldhold, FC Nordjylland til Frederikshavn. Aalborg Chang ønskede ikke at drive holdet, så der manglede kun DBUs godkendelse. Denne vendte dog tommelen nedad, så det blev ikke til noget. FfI - Fodbold spiller i dag (2026) i serie 2.

 

Dato Kamp Res. Type Tilsk.
14-10-1962 Frederikshavn - HIF 2-1 Pokal  
12-04-1964 HIF - Frederikshavn 4-1 Turnering  
20-09-1964 Frederikshavn - HIF 2-1 Turnering  
11-08-1974 Frederikshavn - HIF 3-1 Pokal 4.700
04-05-1975 Frederikshavn - HIF 0-2 Turnering 4.211
14-09-1975 HIF - Frederikshavn 4-0 Turnering 2.278
25-04-1976 HIF - Frederikshavn 1-2 Turnering 1.700
07-11-1976 Frederikshavn - HIF 0-3 Turnering 3.033
23-08-1978 Frederikshavn - HIF 3-4 Pokal 1.605