Hvidovre Avis d. 6. juli 1972
Årbog 1972 af Kent Olsen
Denne kamp vil blive husket af alle (undtagen John Worbye, som fik en hård bold i hovedet kort før tid og mistede hukommelsen), som den kamp, hvor vi burde have skaffet os et forspring på to-tre mål i det første kvarter — men ikke fik det, hvorpå polakkerne slog contra.
Selv om der var lagt en yderst defensiv taktik med fem mand helt tilbage, lykkedes det os i ovennævnte korte periode at udspille det polske forsvar, så både Kaj Wagener og Jørgen Kjeldergaard var helt alene med målmanden.
En »sæk« på 5-0 vil altid være svær at bortforklare — hvad vi så vil undlade — men det skal understreges, at der absolut ikke var fem måls forskel på dette polske »maskinhold« og os amatører.
Efter kampen havde de meget gæstfri polske ledere arrangeret en lille banket, hvor der blev budt på polsk koldt bord, hvilket hovedsageligt bestod af æg, skinke — og en enkelt vodka. Derefter var tiden inde for turens måske sværeste kamp, nemlig at få bugt med de polske zloty'er — en kamp der altid giver det samme resultat: Man må give op efter at have været hele byen rundt, intet i butikkerne, ingen barer ...
Derefter er der kun én udvej — at give tjeneren på hotellet dem. Der fortælles endog, at tjeneren, der sidst modtog enorme summer af os, er blevet udvist, fordi det blev påstået, at han var storkapitalist.
