Hvidovre Avis d. 2. november 1972

Aktuelt cirka d. 30. oktober 1972

Årbog 1972 af Kent Olsen
Klar afgørelse
I denne vigtige kamp for at komme helt afgørende væk fra bunden var der nærmest klasseforskel mellem Hvidovre og nedrykningskandidaten KB — til Hvidovres fordel.
KB havde vel næppe i hele kampen et reelt farligt scoringsforsøg, og kun fremragende målmandsspil af KB's Niels Hagenau hindrede KB i at lide et stort nederlag, som kunne fratage holdet den sidste rest af mod.
Selv ikke til sidst i kampen, da Hvidovre-spillerne naturligt var mærkede af den hårde UEFA-kamp mod Borussia Mönchen Gladbach, var KB nogen trussel.
Også i denne kamp var Jørgen Kjeldergaard den afgørende målskytte. Målet blev scoret efter kun 12 minutters spil.