Hvidovre Avis d. 5. august 1971

Årbog 1971 af Kent Olsen
Årets pokalkamp — med lidt ironi kan det siges efterhånden at være ved at blive en cliché, efter at Hvidovre nu i en årrække har været totalt uden succes i Landspokalturneringen.
Nabo-spillerne fra Frem sendte HIFerne eftertrykkeligt ud af turneringen efter en alvorlig gang udspilning. De gode Frem'ere viste så nydeligt spil, at vore slet ikke kom til orde, men måtte nøjes med at være tilskuere til modstandernes smukke og effektive ping-pong-systemer. Jørn Jeppesen gjorde det til 1-0 i 1. halvleg, og i 2. halvleg fulgte Preben Ulrichsen, Ole Mørch (straffespark for hands mod Kai Petersen) og Lars Larsson efter.