Hvidovre Avis d. 23. september 1971


Årbog 1971 af Kent Olsen
Oprejsning
Atter kom Hvidovre i spidsen med 2-0, atter herskede der nervøsitet til det sidste, idet Køge fik reduceret et kvarter før tid — men denne gang holdt føringen. Dermed blev frygten for at komme ud i nedrykningskampe manet væk.
Hvidovre måtte atter ændre opstillingen på grund af afbud. Claus Larsen og Henrik Jacobsen sagde fra, og Henrik Lund og Per Christensen kom med i stedet.
Den sidstnævnte — bedst kendt som »Noller« — fik oprejsning for en personlig dukkert i sin pure ynglingetid for seks år siden. Èn kamp på divisionsholdet og derefter en tilværelse på forskellige sekundahold.
Per Christensen satte trumf på sin gode indsats ved at score Hvidovres andet mål, efter at Leif Sørensen havde bragt Hvidovre fortjent i spidsen. Hans Andersen sørgede for Køges mål. Sejren var fortjent. Det også stærkt reservespækkede Køge-hold virkede meget primitivt, og alt i alt kunnde det derfor ikke blive til nogen fodboldmæssig nydelse.