Hvidovre Avis d. 19. august 1971


Aktuelt cirka d. 13. august 1971

Årbog 1971 af Kent Olsen
Triumf
En række afbud bevirkede, at Hvidovre måtte stille op i meget fornyet udgave. Kai Petersen og Leif Sørensen måtte sende afbud på spilledagen på grund af sygdom, Claus Larsen ferierede, og nu skulle savnet af de nye professionelle, Peter Dahl og Kurt Stendal registreres for alvor.
Dertil kom, at AB var bundhold, som absolut skulle have point for at gøre sig håb om at klare frisag.
Alt sammen gjorde, at situationen var temmelig forvirret op til kampen, og at der herskede pessimisme.
Men hvad skete? — Pessimismen blev gjort til skamme gennem en helstøbt holdindsats, da først nervøsiteten var rystet af. Finn E. Christensen og Sten Ziegler bragte Hvidovre i spidsen, og denne føring burde — hvis det skulle være gået efter fortjeneste — have været større, således at Hvidovre ikke var blevet rystet det sidste kvarter, efter at Johnny Pedersen havde reduceret.