Referat fra HvidovreFanklub.dk af Kenneth Nielsen
Ny sejr til HIF
Holdt buret rent
HIF mødte her til morgen Ølstykke fra den bedre halvdel af 1.division i en træningskamp i Ølstykke. Trods den bidende kulde var der mødt små 10 tilskuere op fra Hvidovre.
HIF (442) fra start: Kim - Lars "lille", Morten A, Morten Mortensen, Henrik Mortensen - Nabate, Kirk, Dion, Bo Nielsen - Labban, Klausen
HIF spillede en god kamp og spillede en rigtig god gang fodbold.
Alle mand leverede en meget flot indsats og moralen er høj på holdet. HIF fire bagerste spillede en stor kamp. De stod fantastisk nede bagi og støttede hinanden når der var brug for det. Og så havde man også en sikker keeper i Kim Christensen. Lars P. sad udenfor i dag med en mindre skade, men forventes klar om en uges tid. Lars "lille" P. erstattede ham og gjorde det fornuftig.
HIF var meget farlige på kontra, når muligheden tilbød sig. Dion Knudsen og Kirk er folk der hurtigt sætter et angreb i gang. I løbet af få stationer kommer HIF til afslutning.
1.halvleg bød ikke på de store chancer og sluttede med 0-0.
I 2.halvleg fik HIF flere kontrachancer og ti min. inde i halvlegen
brød Bo Nielsen igennem på højrefløj og lagde et perfekt indlæg ind til høje Jackie Christensen der flot headede den i kassen til 1-0.
Ølstykke kom aldrig til farlige forsøg, dertil stod forsvaret helt perfekt. HIF havde stor mulighed for at udbygge føreingen, da man havde spillet sig flot igennem og til sidst endte bolden hos Lars der desværre missede den store chance. Kasper Klausen viste igen i dag at han er en meget betydningsfuld spiller, idet han hele tiden arbejder og finder frie positioner. Også Dion Knudsen kan gå hen og blive en kæmpe gevinst. En stærk spiller på midten der kæmper alt det han har i sig. Men stor ros til hele holdet og med den indstilling de har vist i de seneste tre kampe, burde der ikke blive nogen problemer med at forblive i 1.division.
Kampen sluttede ved de 1-0 og for 3. kamp itræk kunne HIF forlade banen uden der var scoret mod dem.
Det ser ganske lovende ud og de unge har gåpåmod og tør at udfordre sin modstander. Mange spændende nye ansigter er kommet og løfter klubben spillemæssigt.