Fra medlemsblad nr. 2 maj 1982 af Finn Cyril
Den meget svære udekamp i Ikast blev et mareridt uden lige. Først måtte Henrik Jensen udgå, da den gamle fiberskade sprang op lige før pausen. I pausen måtte også Jesper Reuteman udgå, da den ene storetå var stærkt forstuvet. Tyve minutter efter pausen begik Bjarne Vinsløv straffespark, som Ikast udnyttede til 1-0. Kun et minut efter måtte Jesper Petersen udgå med noget, der lignede en brækket ankel, og vi måtte spille med kun ti mand den resterende tid, så nederlaget på 2-0 var der ikke noget at sige til. Vi har i skrivende stund hele seks mand på skadelisten.