Fra medlemsblad nr. 7, november 1981 af Finn Cyril
Den kun 8 dage gamle tilskuerrekord blev slået med 550 ekstra mennesker, da Næstved kom på besøg, og for en gangs skyld regnede det ikke. De mange mennesker var virkeligt i hopla, og der blev dystet verbalt mellem de to holds supportere. Kampens eneste mål scorede Henrik Jensen fra kort afstand efter en misforståelse i Næstveds bageste forsvar. Vi må erkende, at Næstved var bedst i denne kamp, men igen var det Hvidovres forsvar med Jan Madsen og Michael Christensen helt i top, der reddede skærene.