Fra medlemsblad nr. 6, oktober 1981 af Finn Cyril
I en forrygende hård og velspillet kamp på Køge Stadion spillede Køge og HIF uafgjort 2-2. Første halvleg endte 0-0, men allerede to minutter efter pausen scorede Køge til 1-0. Til alt held udlignede Michael Manniche kort efter til 1-1, hvorefter Køge øgede til 2-1 direkte på frispark, som Jan Madsen nok burde have snuppet. To minutter før tid måtte Henrik Jensen udgå efter en usandsynlig grov eftertackling, men med kun ti mand halede vi det ene point hjem, da Jørgen Kirk liggende sparkede bolden i nettet kort før tid.