Hvidovre Avis 6. oktober 1976Aktuelt cirka d. 4. oktober 1976
Årbog 1976 af Finn CyrilStorartet spilHer viste Hvidovre for alvor stor styrke. Den flotte sejr gav mægtig selvtillid. Berlingske Tidende skrev bl. a., at Hvidovre "viste 1. divisionsklasse i storsejren over topholdet AGF". Anfører Birger Pedersen viste sit format som klassespiller og gik foran med effektiv fight. Birger Pedersen scorede det første mål efter 10 minutter på straffespark, dømt for benspænd af Michael Hyldgaard mod Steen Knudsen. Ved den halve time fejlbedømte Jørgen Henriksen fatalt et indlæg, og lille Lars Egebjerg kunne heade i nettet til - ufortjent - 1-1. Steen Knudsen skaffede Hvidovre foran 2-1 umiddelbart før pausen. I 2. halvleg lignede AGF mere et træt, gammelt hold end en aspirant til 1. division, alt mens Hvidovre let skaffede sig en sikker sejr. Først Jim Stjerne, siden Birger Pedersen på straffespark, scorede. Hvem straffesparket var dømt imod? Leif Jonassen. Mod kampens slutning gik veteranen Kai Petersen i stykker - med en gentagelse af en alvorlig knæskade.