Hvidovre Avis d. 28. juli 1976.

Årbogen 1976 af Finn Cyril
Hvidovre slået ud af serie 1-hold
Kai Petersen og Steen Knudsen gjorde come-back, til gengæld manglede Birger Pedersen.
Hvidovre mødte årets pokaltriumfatorer, Frederikssund fra serie 1, og de nåede at eliminere adskillige divisionshold.
1.000 lokalpatriotiske tilskuere fik en klassisk, hårrejsende, spændende pokaldyst, hvor det lykkedes det "lille" hold at fighte sig til en sejr. Det afgørende mål faldt i omkampens sidste minut. Jubelen ville ingen ende tage, og den lokale krofatter inviterede Frederikssunds helte på bøffer.
Blot syv minutter ind i kampen kom Frederikssund foran - på selvmål af Hvidovre. Men da Henning Seistrup udlignede 10 minutter før pausen, regnede alle med, at kampen ville vende i 2. halvleg.
Imidlertid bragte René Andersen blot tre minutter ind i halvlegen hjemmeholdet foran, men 10 minutter før tid udlignede Frank Duelund.
Omkamp: René Andersen igen på spil, 3-2. Udligning ved Michael Christensen syv minutter før tid, men blot et minut før tid fuldbyrdede René Andersen sit hat-trick og Frederikssunds sejr 4-3, og jubelen på stadion var enorm.