|
Første Aar i 3. Division (1949-50)
En enorm Træningsindsats var gjort for, at vi skulde vise os fra den bedste Side, da vi i Sæsonen 1949—50 debuterede i Danmarksturneringen. Paa Trods af mange Spaadomme om det modsatte skulle 3. Division hurtig vise sig at være langt, langt mere krævende at spille i end Københavnsserien. Starten var saa god, som tænkes kan, idet vi i den første Kamp i Nykøbing Falster slog B. 1901 med 4—2 efter et Spil fra vor Side, der ikke stod langt tilbage for Indsatsen i Oprykningskampene. Vi stillede i denne Kamp med det samme Hold bortset fra, at Sejer Jensen havde overladt sin Backplads til den unge lovende Erlind Nielsen. Apropos Sejer Jensen kunde denne erfarne og velfortjente H.I.F.'er vel ikke faa en flottere Afslutning paa sin lange 1. Holds Karriere, end han fik. Efter i 17 aar at have spillet paa H.I.F.s bedste Hold og her naaet 245 Turneringskampe og efter at have været med til at spille sin Klub op i Danmarksturneringen, kunde han med Sindsro trække sig tilbage. Hans Indsats for vor Fodboldafdeling har været straalende, og Sejer Jensen maa staa som ikke mindre end et Ideal for andre Spillere, der vil fremad. Til Trods for manglende medfødte tekniske Færdigheder i Fodbold har han alligevel kunnet sætte Rekord, som den Spiller, der har opnaaet flest 1. Holds-Kampe inden for vor Forening. Tak Sejer Jensen, for din Energi og Sejrsvilje. Gid den maa virke ansporende paa dine yngre Kammerater i H.I.F. Kampene i Danmarksturneringen turde være husket af alle Medlemmer, saa der er faktisk ikke større Grund til at gaa i Detailler om disse vore seneste Oplevelser. Det voldte os altsaa Kvaler at holde Stillingen i den fornemme Række, idet vi allerede det første Aar var i alvorlig Nedrykningsfare. Saa sent som i vor sidste Kamp mod den gamle Bekendt, Viking fra Rønne, var vor Skæbne endnu uvis, og vi skulde for at blive oppe erobre mindst 1 Point. Som bekendt slog vi Viking 5—0, og det blev herefter Korsør, der maatte »ta' Billetten«. I Efteraaret sluttede vi paa 7. Pladsen, men i Foraaret kneb det gevaldigt med at score de nødvendige Points, og den gode Fru Fortuna, som var os alt andet end naadig, tog først Bindet af Øjnene i den 11. Time. Godt det gik, som det gik, for hvilket sørgeligt Jubilæum var det ikke blevet, dersom vi var rykket ned. Ja, hermed skulde saa det meste af Fodbolden i de første 25 Aar være be-
 
Fire Spillere, som man knytter de allerstørste Forhaabninger til. Fra venstre: Bent Hansen, Erik Larsen, Erlind Nielsen og Jørg. Skov
rørt. Selvom Fodbolden i H.I.F. undertiden har været i Dødvande, har vi dog stødt og roligt arbejdet os frem til en Position, som en af Danmarks 30 bedste Fodboldklubber. Det Maal, vi har naaet, vil vi gøre alt for at bevare og videreføre. Paa næste Side bringer vi en skematisk Kurve over 1. Holds Placering og Fremgang siden H.I.F. i 1934 kom ind under K.B.U. og senere D.B.U. Red.
 
|